FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Nys, gråd og andre underlige bivirkninger ved orgasmer

To professorer har samlet alle de besynderlige orgasmereaktioner, de er stødt på i deres karriere.
Simone Becchetti / Stocksy

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic.

Sex er dejligt. Sex kan gøre, at du er glad og tilfreds i to hele dage, og det kan forbedre din indsats på arbejdet. Men nogle gange kan der følge ubehagelige bivirkninger med, når man kommer - det kan være en ordentlig grædetur, smerte eller måske et anfald. Det viser ny forskning.

James Simon, der er professor i gynækologi ved The George Washington University School of Medicine, har sammen med Anna Reinert fra Maryland Universitet sammensat en liste med "peri-orgasmiske fænomener". Det skal forstås som alle de forskellige unormale reaktioner på orgasmer, de har hørt om igennem deres karriere. Bagefter brugte de listen til at krydstjekke med den begrænsede videnskabelige litteratur, der eksisterer på området.

Advertisement

På listen over orgasmiske bivirkninger var: Grin, gråd, nys, og svaghed i kroppen, som kaldes for katapleksi. Selvom de ikke kunne finde forskningslitteratur, der beskrev folk, der grinede når de kom, fandt de en klumme, hvor en kvinde skrev ind for at beklage sig over, at hendes kæreste flækkede af grin under orgasme. Hvis man græder eller er ked af det efter sex, hænger det umiddelbart sammen med den paraply, vi kalder Postcoital Dysphoria eller PCD, men der er forskning, der afviser en direkte forbindelse mellem orgasme og PCD, eftersom folk kan opleve dysfori i forbindelse med sex, hvor de ikke har orgasme. Forfatterne indrømmer, at der ikke er tale om et rigtigt post-orgasmisk fænomen, men de ville alligevel nævne det.

Hvad angår nysetrangen i forbindelse med klimaks, tror lægerne, at det kan hænge sammen med, at seksuelle stimuli aktiverer flere forskellige dele af nervesystemet. Det var mest mænd, der oplevede at nyse. Nogle mænd kan endda opleve det, som bliver kaldt post-orgasmisk sygdomssyndrom, hvor de føler sig udmattede og har feber. Det kan vare helt op til fire eller syv dage.

Nogle patienter fortalte også om smerter i fødder, ører eller ansigt lige så vel som hovedpiner, der varede alt mellem fem minutter og tre timer. Da de undersøgte fodsmerterne, fandt de historien om en 55-årig kvinde, som havde orgasmiske fornemmelser i sin venstre fod efter en tur på intensivafdelingen. Når hun havde en vaginal- eller klitorisorgasme, fik hendes fod også en en form for orgasme. Lægerne gik ud fra, at det skyldtes ødelagte nervefibre, der kun var helet halvt.

Forfatterne opdagede også mere ekstreme reaktioner, der minder om epileptiske anfald. De blev beskrevet som en form for "refleks-epilepsi" hvor selve orgasmen var den stimuli, der udløste anfaldet. Nogle af patienterne havde haft flere lignende episoder, inden de begyndte at få dem i forbindelse med sex, mens andre patienter kun oplevede dem under akten og dermed led af "orgasmolepsi".

Sex kommer i alle former og farver, så det er ikke så overraskende, at orgasmen også gør. Hvis du eller din partner flækker af grin, når orgasmen indtræffer, så lad være med at tage det personligt - det er sikkert bare fysiologisk. Udover ham fyren, der bandede og svovlede af Charlotte fra Sex and the City under sex, fandt forskerne ingen eksempler, der kæder orgasmer og bandeord sammen.