Sådan overlever du den første time efter et atomangreb

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic

Atombomben er igen blevet en vigtig del af sikkerhedsdebatten, efterhånden som spændingerne mellem Nordkorea og omverdenen bliver værre. Når vestlige regeringer forholder sig til atomangreb, er det dog sjældent langtrækkende missiler og andre former for koldkrigsscenarier, de beskæftiger sig med - det er i stedet frygten for, at en terrorist detonerer en atombombe på gadeplan, midt i en storby. Mere specifikt forestiller de sig en atombombe på 10 kiloton. For at have noget at forholde sig til, er 10 kiloton lidt mindre end den bombe, amerikanerne smed over Hiroshima, og er cirka samme styrke som 5000 af de bomber, der blev detoneret ved terrorangrebet i Oklahoma City i 1995. (Det antages, at Nordkoreas atombomber er cirka samme størrelse.)

Selvom du er opdateret på de seneste terrortrusler, er der nok ikke den store chance for, at du har læst nogle af de papirer, diverse vestlige regeringer har spyttet ud for at gøre os klar til dommedag. Man kan for eksempel besøge ready.gov, hvor den amerikanske regering har lagt guides ud og løbende finjusteret deres anbefalinger. Risikoen for et atomangreb er nemlig konstant skiftende, og det samme er de forholdsregler, vi kan tage os. Regeringer udvikler modeller for, hvad der vil ske, hvis en bombe detoneres i en storby som Los Angeles eller London, og for nylig fik et projekt fra George Mason Universitet et legat, så de kan videreudvikle den computermodel, de har lavet, der undersøger, hvordan almindelige mennesker vil reagere de første 30 dage efter et atomangreb i New York.

Lad os forestille os, at en af de mest katastrofale af scenarierne bliver til virkelighed, og en 10 kiloton bombe detoneres uden, at man har haft tid til at forberede sig. Her følger en tidslinje over det mareridt, du som beboer i en storby skal gennemleve - og hvilken chance du har for at overleve.

De første 15 sekunder Hvis du stadig er i live, er det nok fordi, du befandt dig mindst halvanden kilometer fra det sted, hvor bomben sprang. En bombe på 10 kiloton jævner ikke en storby med jorden, men den vil skabe voldsom ravage, især lige omkring eksplosionsstedet. Det vil sige, at et sted mellem 75.000 og 100.000 mennesker allerede er døde, fordi de var uheldige nok til at befinde sig indenfor en radius af en kilometer. Det forklarer Irwin Redlener, der er leder af det nationale center for katastrofeparathed ved Columbia University. De fleste af bygningerne indenfor det område vil også være væk, siger Brooke Buddemeier, der er fysiker ved Lawrence Livermore National Laboratory. Selv halvanden kilometer fra epicentret kan man sandsynligvis se tydelig ødelæggelse. Derfra og ud til en radius omkring fem kilometer fra krateret eksploderer glas stadig med så voldsom kraft, at folk er kommet til skade. Buddemeier forklarer, at det ikke kan undgås, når en ildkugle så varm som solen lige er skudt 7 kilometer op i atmosfæren og har trukket skidt og murbrokker fra de sammenfaldne bygninger med sig op.

1 til 15 minutter efter: Sidste udkald. Du har omkring 15 minutter til at komme i ly indenfor. Buddemeier vil gerne slå det fast med syvtommersøn: Du har ikke lyst til at være udenfor, når alt det skidt og skrammel, der er blevet suget op i atmosfæren falder ned igen, omdannet til radioaktive partikler på størrelse med sandkorn. Alle, der bliver ramt, vil blive udsat for radioaktiv forgiftning.

Radioaktiv forgiftning er ikke for sjov. Bare se hvad der skete i Brasilien i 1987, da to mænd stjal en røntgenmaskine fra et forladt hospital, fordi de troede, de kunne sælge stumperne som skrot. Det tog den med hjem og begyndte at skille den ad, så de blev udsat for stråling, inden de solgte den videre til en skrothandler, som solgte den videre til en anden skrothandler, som endte med at tage indmaden med ind i sit hus. Det endte med, at fire mennesker døde, mens 249 blev udsat for voldsom stråling, og den brasilianske regering jævnede fire huse med jorden for en sikkerheds skyld. Alt det var kun fra en lille hospitalsmaskine. Udover at slå folk ihjel, der har været udsat for voldsom stråling, giver radioaktive stråler også blærer på huden og alvorlig skade på knoglemarv, lunger og tarme, for slet ikke at tale om langvarige effekter som leukæmi.

Nu er du bange. Du er en af de heldige, der har været langt nok væk fra eksplosionen til ikke at blive ramt af væltede bygninger eller byger af knust glas. Glem alt om din lille Toyota - gammastråling går lige igennem forruden eller det tynde metal, moderne biler er lavet af. Det handler om at få så tykt et lag af beton eller mursten mellem dig og det radioaktive nedfald som muligt. Det vil samles på taget af bygninger, så hold dig væk fra de øverste etager. Det bedste er gamle industribygninger med deres tykke murstensvægge, men det inderste af en kontorbygning, en parkeringskælder eller dybt nede i metroen kan også give dig den beskyttelse, du har brug for.

15 til 60 minutter efter Du skal lige til at løbe ind i en nærliggende kontorbygning, da du ser to fortabte børn, helt alene. Fuck strålingen, du bliver nødt til at hjælpe dem. På vej hen til dem begynder de små giftige partikler at dale ned mod jorden og ryger i dit hår og rammer din jakke og dine sko. Du hiver børnene med til den nærmeste bygning og ved, at du nu måske er blevet udsat for forgiftning. Hvor galt, det står til, afhænger af, hvor tæt du var på eksplosionen, og hvor kort tid der var gået, da du blev ramt. Når det handler om den stråling, der er i forbindelse med en atombombe, skal vi mest bekymre os om de akutte konsekvenser, hvis vi er blevet udsat for alvorlig stråling, siger Buddemeier. Det kan for eksempel være, at man begynder at brække sig. Tarmen er meget følsom overfor stråling, så hvis man begynder at brække sig umiddelbart efter, er det et tegn på, at man er blevet udsat for en betragtelig (læs: potentielt dødelig) mængde.

Det siger sig selv, at du har behov for behandling. Der findes en form for medicin ved navn Prussian blue, som gør, at strålingen bevæger sig hurtigere igennem kroppen, forklarer Redlener, men det aner du ikke, hvordan du skal skaffe. Det er der ikke særlig mange, der gør. Vi har "sørgeligt utilstrækkelige mængder" af pillerne, hvis en bombe skulle sprænge, og vi har ingen metode til at få dem ud til folk. Din bedste mulighed er at komme i ly og forsøge at mindske skaden ved at fjerne nedfaldet fra din krop. Så er du i det mindste ikke udsat for stråling lige så lang tid. Først tager du tøjet af og børster partiklerne ud af dit hår. Der er nok ikke noget velfungerende bad, men hvis du kan finde vand, gælder det om at blive vasket. Du må ikke skrubbe for hårdt, for det kan give rifter og skubbe partiklerne ind under huden.

Efter den første time Nu, hvor du er på plads i din improviserede bunker, er der ikke andet for end at vente. Den gode nyhed er, at strålingen fra en atombombe henfalder hurtigt. I løbet af den første time har nedfaldet allerede mistet halvdelen af sin energi og efter 24 timer har det afgivet 80 procent af sin energi. Det kan være svært at regne ud, hvilken retning vinden blæser nedfaldet i, både fordi du befinder dig under jorden, og fordi atmosfæriske vinde også spiller en rolle. Hvis det er muligt, så vent til myndighederne sender professionelt mandskab ind for at hjælpe.

Mens du er i sikkerhed i din betonhule og venter på hjælp eller besked på, at I igen kan komme udenfor, kan der godt opstå svære situationer. Alle er presset tæt op og ned af hinanden og er sultne og tørstige. Ikke alle er så unge, sunde og raske som dig. Prøv at trøste og støtte folk omkring dig. Der er sikkert mange, der går i panik, fordi de har behov for insulin eller anden livsvigtig medicin.

Hvis du er heldig, blev du ikke ramt alt for meget, og du er nu i sikkerhed. Hvis du tænkte dig om, kom du i sikkerhed med det samme (efter du havde reddet de stakkels børn, selvfølgelig) og blev slet ikke ramt af nedfaldet. Det kan måske endda lade sig gøre, at du drøner hjem til din lejlighed for at hente dine ting, hvis altså du bor langt nok fra eksplosionen, men du skal ikke regne med det. Strålingen vil være voldsom over hele byen, men risikoen for at blive forgiftet, går væk igen. Hverdagen vil til sidst vende tilbage, ligesom den gjorde i Nagasaki og Hiroshima.