FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Ting, jeg har set, mens jeg arbejdede i en sex-sauna

Mandekyskhedsbælter, kendisser og ægtefolk, der bruger lommelygter til at tjekke, om deres koner bliver knaldet med kondom på.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Frankrig.

For et stykke tid siden så jeg en af vores stamkunder i aktion. Jeg vidste godt, at hun var glad for gangbangs, men denne gang var hun endnu mere dristig, end hun plejede at være. Det er svært at beskrive, præcis hvordan det så ud. Men lad os sige det sådan, at der var en lang kø af mænd, der stod og ventede på at have sex med hende. Hun elsker at få skrevet ting over sin røv, ting som "udfyld mig" eller "trængende hul". Hun mener, at det stimulerer de "hingste", der rider hende. Men hvis det er dét, hun kan lide, så må det være sådan. Det er mit job at imødekomme enhver form for seksuel udskejelse, som hun har lyst til at kaste sig ud i.

Advertisement

Jeg arbejder i en parisisk sex-sauna. Jeg byder klientellet velkommen og sørger for, at folk har det godt. Jeg vælger den musik, der spiller i baggrunden, jeg tilbereder kaffe og te, jeg sikrer mig, at der er rene håndklæder, og at der generelt er rent og pænt i saunaen. Sidstnævnte er klart den mindst sexede del af mit job.

Jeg hørte først om jobbet fra en ven, der også arbejder i saunaen, og var egentlig mest interesseret i det, fordi jeg havde lyst til at bevæge mig ud af min tryghedszone. Jeg ville udforske en ukendt og fremmed verden.

Der kommer folk i alle aldre i saunaen - selvom der selvfølgelig ikke er nogen under 18. Det er en meget varieret blanding af mennesker på tværs af alle sociale klasser, religioner og baggrunde. Der er nogen, der bare kommer i saunaen for at slappe af, men de fleste kommer for at dyrke sex, se folk dyrke sex, gå rundt nøgne, tage en spiller eller få en spiller.

Men nogle af gæsterne er en smule klammere. Der er nogle virkelig trængende og opmærksomhedskrævende fyre, der ikke har fået noget i virkelig lang tid, og som ikke er bange for at vise det. Jeg har mødt nogle tvivlsomme, mærkelige og vanvittige fyre i min tid hos saunaen; fyre, der tror, at alt er tilladt, selvom stedet kun kan fungere, hvis reglerne respekteres.

Den første regel i saunaen er at vise respekt for andre - hvilket egentlig også er den første regel for interaktion mellem mennesker generelt. De andre regler er lige så simple: lær at leve med at blive afvist, spørg altid, før du rører, og vigtigst af alt, gå aldrig over stregen med kvinderne i saunaen, og overhold de grænser, som de eller deres partnere har indikeret. Det er obligatorisk at gå i brusebad af åbenlyse, hygiejniske årsager. Og sidst men ikke mindst er det ikke tilladt at gøre mere end at røre i jacuzzien. Man må ikke have jern på der, og man må heller aldrig få udløsning i jacuzzien. Mænd skal være nøgne i saunaen, mens kvinder kan vælge at have et eller andet sexet på. Vi uddeler kondomer af basale sikkerhedsårsager, og glidecreme til dem, der er til det.

Advertisement

Jeg har set en kvinde blive gangbanget, mens hendes mand tjekkede med en lommelygte, om de fyre, der havde sex med hans kone, havde kondom på.

Efter de er ankommet, venter mændene på, at kvinderne dukker op; de drikker te og sveder det ud i saunaen, ellers tager de sig en spiller til det porno, der altid kører på tv-skærme i hele bygningen. Det er kun stamkunderne, der taler med hinanden, de andre snakker til mig. De fleste gæster snakker i et par minutter, går videre til at massere hinanden, og til sidst videre til at knalde.

Konkurrencen i saunaen er benhård - for hver kvinde er der omkring ti mænd. Heldigvis kan de fleste af kvinderne godt lide gangbangs, og at andre ser på, så det er aldrig rigtig et problem.

Jeg er en kvinde, hvilket betyder, at der også er en masse irriterende mænd, der lægger an på mig; fortæller mig deres livshistorie eller vrøvler om deres bedrifter, mens de prøver på at lyde som om, at de ikke er liderlige. Nogle af dem lugter virkelig slemt. Ellers respekterer de ikke reglerne; de efterlader deres brugte kondomer eller servietter, selvom der er skraldespande over det hele. Jeg deler klientellet op i to kategorier - der er de respektfulde stamkunder, og så er der alle de andre.

Der er sporadiske SM fester, så gæsterne også kan gå på opdagelse i den verden. Men min chef organiserer også traditionelle maskebal og zouk-fester med caribisk tema. Det gør han for at imødekomme alle vores forskellige gæsters behov, og alle kommer til dem - fra vildt fremmede til franske kendisser.

Advertisement

Jeg har været vidne til så mange utrolige og nogle gange skumle ting. Jeg har set en kvinde midt i tresserne blive gangbanget, mens en kvinde, der var fyrre år yngre end hende og splitterravende nøgen, dansede sensuelt lige ved siden af, udelukkende for at ophidse de fyre, der så på. Alt det udspillede sig, mens den ældre dames mand tjekkede med en lommelygte om de fyre, der havde sex med hans kone, havde kondom på.

Jeg har også opdaget så mange nye ting, som jeg aldrig selv havde kunnet forestille mig. Jeg har set en mand i en form for låst g-streng - lidt ligesom et kyskhedsbælte. Hans kone tvang ham til at have det på, fordi han var taget på forretningsrejse i en uge. Det var en af de mest perverse eksempler på dominans, som jeg har set. Men det virkede tilsyneladende, fordi fyren endte stadig i saunaen, men kunne ikke få kyskhedsbæltet af.

Jeg kan også huske en velformet kvinde i fyrrerne, der vimsede rundt i saunaen klædt i en natkjole. Hun blev fulgt af en flok mænd, der åbenlyst var virkelig liderlige. Da hun havde gået hele saunaen igennem, sagde hun: "Dig, ja. Dig, nej." Hun udvalgte et par af dem og havde en trekant i en af kabinerne.

Et billede af nogle mennesker i en sauna, som ikke er den hvor fortælleren arbejder, og heller ikke har noget med gangbangs at gøre. (Billede via Artur Potosi)

Det mest udbredte i vores sauna er candaulism, hvor en kvinde knalder med andre mænd, mens hendes mand ser på. Man kunne kalde det meget frisindet, men også her er der nogle uskrevne regler: en kvinde må ikke få en orgasme med de andre mænd - hun må kun komme, hvis hendes mand kommer samtidig med hende.

Advertisement

Jeg har aldrig ligefrem været det, man ville kalde en reserveret eller blufærdig kvinde, men siden jeg begyndte at arbejde i saunaen, er det stukket helt af. Jeg er på grænsen til at være ekshibitionist. Jeg besøgte engang en anden sex-sauna og endte med at give en fyr blowjob, mens andre fyre stod og spillede den af rundt omkring os. Da det gik op for mig, hvad der skete, bad jeg dem om at gå med det samme - hvilket de gjorde, uden protest.

Det har ikke haft nogen indflydelse på min sexlyst, at jeg er eksponeret for det konstant, men fordi jeg er omgivet af folk, der godt kan lide at eksperimentere og tage deres sexliv lidt længere ud, er jeg også selv blevet mere eventyrlysten.

Jeg har indimellem været fristet til at lave noget med en gæst, men det står der klart og tydeligt i min kontrakt, at jeg ikke må. Jeg kan huske, at jeg engang mødte en virkelig lækker fyr i saunaen, som jeg aftalte at mødes med i en anden sauna senere. Jeg ville aldrig spørge, om han ville med ud og have en drink først: at se et andet menneske nøgen er noget helt andet end at lære hinanden at kende over drinks. Vi ville begge to bare gerne knalde.

Jeg har mødt virkelig interessante og seksuelt frigjorte mennesker gennem det her arbejde. De fleste er omkring de 40 og udtrykker deres seksualitet uden hæmninger. Jeg tror, at vores generation frivilligt skaber ret mange seksuelle barrierer - især kvinder. Jeg kender et par kvinder, som jeg virkelig tror, ville have glæde af en tur i saunaen. Der behøvede ikke at ske noget grænseoverskridende: Nu om stunder er gæsternemeget respektfulde, og de lægger for eksempel ikke an på mig, når jeg bruger saunaen som gæst. Selvfølgelig har de ikke noget imod at se på, mens jeg tager brusebad, men så er det også det.

Læs flere kinky ting fra VICE her:

Min bryllupsnat blev afbrudt af et coke-orgie i min lejlighed

Jeg sagde 'ja' til alle de klamme stoddere, der lagde an på mig på gaden

Jeg opdagede glæden ved at kneppe frugt som teenager