Advertisement
Jeg tror, at seriens seværdighed hænger sammen med tre ting:1. Tempo2. Genkendelse3. Stærke farverFor det første – tempo. Når man sammenligner Family Guy med den gennemsnitlige sitcom anno 2016, begynder man at se, hvori dens appel består. Især britiske komedier har længe siddet fast i en rille med unødigt lange pauser og akavede blikke. Humoren er altid baseret på venner, mødre eller fædre, som siger det forkerte på det forkerte tidspunkt. De her lange ubehagelige pauser i langtrukne afsnit på en halv time giver masser af tid til at overveje, præcis hvor usjovt det egentlig er. Når Family Guy laver dårlige jokes, så er der i det mindste mange af dem. Family Guy indeholder i gennemsnit 5,2 jokes i minuttet. Med sådan en hyppighed er der ikke nogen af dem, der bliver hængende længe nok til, at man opdager, hvor usjove de er. Og når det ikke virker, så går de bare i den anden retning og trækker en joke ud så længe, at du føler dig nødsaget til at grine, bare for at få det til at holde op. Tag for eksempel Peters slåskamp med en kylling, eller hver eneste gang nogen falder. Det svarer til at tage nogen som gidsel, indtil de går med til at hænge ud med dig.Læs også: Nu er det snart slut med at snyde dig til Netflix' amerikanske indhold
Advertisement
Men den humor, der driver serien er virkelig stødende. Da mine roomies og jeg indså, at vi havde et problem, begyndte vi at føre regnskab. Vi talte, hvor mange afsnit vi skulle se i træk, før der var et afsnit, som ikke indeholdt en voldelig handling mod en kvinde. Vi nåede til 14 afsnit uden at Meg, Lois eller en anden kvindelig karakter blev slået ned eller slået ihjel.Der er ingen minoritetskarakterer i Family Guy, hvis ophav ikke konstant bliver refereret negativt. Uanset om det er antisemitiske referencer til Mort Goldmans lange fingre, Loretta Brown som sassy black woman (lagt stemme til af den hvide Alex Brookstein) eller hver eneste gang en person fra Nordamerikas oprindelige befolkning med ludomani dukker op, så er der ikke noget emne, der er helligt - og det er de stolte af. Der findes rigtig meget "stødende" tv derude, men Family Guys uendelige trang til at lave dumme jokes om sårbare og underrepræsenterede grupper går meget længere end at "skubbe til grænserne" og ligner mere en underlig forkærlighed fra manuskriptforfatternes side. En trang til at være for meget, også efter mikrofonen er slukket. Eleven bagerst i klassen, som fandt ud af, at alle vendte sig om, når han råbte af læreren. Men vi skriver 2016. Der er masser af porno på nettet. Der er dokumentarer i tv om mænd med kæmpe testikler. Det er ikke længere nok at være provokerende for at imponere. Family Guy er det perfekte eksempel på forestillingen om, at ingen har ret til at blive forargede. Følger man den logik, er der vel heller ikke nogen, der er forpligtede til at forarge.Family Guy er det perfekte eksempel på forestillingen om, at ingen har ret til at blive forargede. Følger man den logik, er der vel heller ikke nogen, der er forpligtede til at forarge.
Advertisement